|
|
|
|
| Forside > Projekter i Danmark |
Projekter i DanmarkFormål og metodeFormålet med arbejdet i Danmark er at formidle viden om fattige børns livsvilkår for at skabe forandringer, således at solidariteten med den fattige del af verden styrkes. Den primære målgruppe i Danmark er børn i alderen 5-11 år og de voksne, der arbejder med disse børn (lærere, pædagoger og pædagogmedhjælpere). International Børnesolidaritet mener godt, at danske børn allerede fra 5-6 års alderen kan lære om børns vilkår i den fattige del af verden. Det er ikke meningen, at danske børn skal føle dårlig samvittighed, men derimod opnå forståelse og indlevelse. Dette sker bedst ved at inddrage krop og sanser, leg og fantasi. Derfor har International Børnesolidaritet opbygget Det Latinamerikanske Marked og fremstillet en aktivitetskuffert fra Latinamerika og en Ghana-kasse og andre oplysningsmaterialer, der skal stimulere nysgerrighed og interesse for andre kulturer. | | 
| Danske børn lever i en globaliseret verden. Børnene møder verden i deres dagligdag, hvor flere kulturer er i samspil. International Børnesolidaritets aktiviteter og materialer indgår i denne dialog.
|
Det Latinamerikanske MarkedDet Latinamerikanske Marked er et undervisnings- og aktivitetsprojekt, som International Børnesolidaritet har udviklet til børn i alderen 6-8 år. På Markedet træder børnene ind i et alternativt læringsunivers, hvor informationer om andres børns vilkår bliver til viden, erfaret på egen krop. Rammerne er et marked, som er indrettet autentisk med boder, en lille skole og en café. Børnene er aktører på Markedet, og skal prøve hvordan det er at være arbejdende barn med de problemer og muligheder, dette indebærer. Markedet fungerer også som ramme for aktiviteter for andre grupper. Læs mere om Det Latinamerikanske Marked for børn Læs mere om Det Latinamerikanske Marked for voksne |
Aktivitetskufferten og Ghana-kassenKuffert og kasse indeholder oplysningsmaterialer, bøger, legetøj, husgeråd, tøj og musik samt mange andre ting fra Latinamerika. Alt kan røres ved og leges med. Kuffert og kasse er velegnet til børnehaver, fritidshjem, SFO'ere og indskolingen. Læs mere om Aktivitetskufferten |
International Børnesolidaritet, Vesterbrogade 41 D, 1620 København V, mail: ibs@ibssol.dk, tlf. 36 17 78 81 |
|
|
| < |
TOP |
> |
Tilmelding til nyhedsbrev
|
|
|
|